Kalender: Markante kvinder på Skiveegnen

Produceret og udgivet for at markere SI Skives 20 års fødselsdag d. 13. nov. 2013

Hvordan har markante kvinder på Skive-Egnen udmærket sig – mange var ganske stridbare, mange ugifte og selvhjulpne. Fælles for alle historierne i kalenderen “Markante kvinder på Skiveegnen” er, at disse kvinder var med til at ændre verden. De var feminister inden begrebet eksisterede og var med til at bane vejen for andre kvinder med deres stædighed og viljestyrke. Hatten af for Skive-egnens markante kvinder gennem tiderne.

SI Skives kalender er en hyldest til disse kvinder og en hyldest til, hvad kvindekønnet formår. I en Skiveklub for kvinder i erhverv var det naturligt, at temaet skulle være netop markante kvinder på Skive-egnen. De formål, som overskuddet af kalendersalget skulle støtte, fulgte klubbens donations-politik om primært at støtte kvinder og piger, eller børn generelt. Klubbens donationer går til lokale, nationale og internationale formål. I dette tilfælde blev lokale formål for unge og børn valgt for at markere klubbens hjemsted Skive:

  • Mor og barn gruppen ved Skive Kommune
  • Rejselegater til
    • ,Skive Gymnasium & HF
    • Skive Handelsgymnasium
    • Teknisk Gymnasium Skive
    • Ungdomsskolen Skive på Tambohus

Arbejdet med kalenderen blev varetaget af klubbens medlemmer, dog med meget stor hjælp fra byarkivar Niels Mortensen og Susanne Nordborg, Skive Folkeblad, uden hvis indsats det havde været svært at få kalenderen realiseret.

Niels Mortensen søgte i arkivet efter billeder og spændende fortællinger om Skive-egnens markante kvinder.
Susanne Nordborgs sikre hånd stod for det flotte layout.

Donation: 25.000 kr.

Et opslag i kalenderen. Klik på billedet for at se en større udgave

Der blev solgt annonce-pladser på nogle af kalenderens sider til forretningsdrivende i Skive, og kalenderen gik i trykken og kom på gaden oktober 2013. Den blev trykt i et oplag af 600 stk.

Se tillige under:
Soroptimist Fokusmål