Projekter i SI Skive under FN mål nr. 2: 

  • Julemarked 2017 – sikrer delmål 2.1. i Burkina Faso
  • Moving the World to end hunger – sikrer delmål 2.1. i Burkina Faso

Mål nr. 2: STOP SULT
Vi skal stoppe sult, opnå fødevaresikkerhed og forbedret ernæring samt fremme bæredygtigt landbrug

Delmål: 

2.1 GIV ALLE ADGANG TIL SIKKER OG NÆRINGSRIG MAD
Inden 2030 skal vi afskaffe sult, og vi skal sikre, at alle mennesker har adgang til sikker, næringsrig og tilstrækkelig mad, året rundt. Fokus er især på de fattige og mennesker i udsatte situationer, heriblandt spædbørn. 

2.2 STOP ALLE FORMER FOR FEJLERNÆRING
Vi skal gøre en ende på alle former for fejlernæring inden 2030. Det omfatter også, at vi inden 2025 når de internationalt vedtagne mål om at nedsætte væksthæmning og udmagring af børn på grund af fejlernæring, og at vi tilgodeser næringsbehovene hos teenagepiger, gravide kvinder, samt ældre mennesker. 

2.3 SMÅ FØDEVAREPRODUCENTER SKAL PRODUCERE DET DOBBELTE
Inden 2030 skal vi fordoble produktiviteten og indkomsten for små fødevareproducenter. Især for kvinder, oprindelige folk, familielandbrug, husdyrholdere og fiskere. Det skal blandt andet ske gennem sikker og lige adgang til jord, viden, bankydelser, markeder og muligheder for at skabe øget værdi og beskæftigelse, også uden for landbruget. 

2.4 GØR FØDEVAREPRODUKTIONEN MERE BÆREDYGTIG
Vi skal sikre bæredygtig fødevareproduktion inden 2030. Der skal implementeres robuste landbrugsteknikker, der både øger produktiviteten og hjælper med at bevare økosystemer, og som styrker tilpasningen til klimaforandringer, ekstremt vejr, tørke, oversvømmelser og andre katastrofer. Teknikkerne skal desuden løbende forbedre kvaliteten af jorden. 

2.5 BEVAR DEN GENETISKE MANGFOLDIGHED I FØDEVAREPRODUKTIONEN
Inden 2020 skal vi bevare den genetiske mangfoldighed af frø, kulturplanter og husdyr i landbruget samt deres beslægtede vilde arter. Det skal blandt andet ske gennem fornuftigt forvaltede frø- og plantebanker, både på nationalt, regionalt og internationalt niveau. Vi skal også fremme ligelig deling og adgang til de fordele, som brugen af genetiske ressourcer og traditionel viden giver. 

2.a BEVAR DEN GENETISKE MANGFOLDIGHED I FØDEVAREPRODUKTIONEN
Inden 2020 skal vi bevare den genetiske mangfoldighed af frø, kulturplanter og husdyr i landbruget samt deres beslægtede vilde arter. Det skal blandt andet ske gennem fornuftigt forvaltede frø- og plantebanker, både på nationalt, regionalt og internationalt niveau. Vi skal også fremme ligelig deling og adgang til de fordele, som brugen af genetiske ressourcer og traditionel viden giver. 

2.b HANDELSBARRIERER OG MARKEDSFORVRIDNINGER I LANDBRUGET SKAL FORHINDRES
Vi skal forhindre og rette op på handelsbarrierer og forvridninger i verdensmarkedet for landbrugsprodukter. Det skal blandt andet ske ved at eliminere alle former for statsstøtte til eksport af landbrugsvarer, samt alle eksporttiltag med lignende effekt, i overeensstemmelse med mandatet fra Doha-forhandlingsrunden. 

2.c GØR FØDEVAREMARKEDER STABILE OG GIV ADGANG TIL INFORMATION
Vi skal sikre, at verdens markeder for fødevarer fungerer ordentligt. Der skal være adgang til aktuel markedsinformation, blandt andet om størrelsen af fødevarelagre, for at hjælpe med at begrænse ekstreme udsving i fødevarepriserne.