Emblemet fås i flere udgaver

med magnet, som vedhæng, med nål eller som snappere i to størrelser. Alle udgaver købes i Unionens butik.

I SI Skive får nye medlemmer et emblem,
der samtidig er et navneskilt

Emblemet er lavet på baggrund af organisationens første logo, der blev tegnet af Anita Houts Thompson.

Logoet blev godkendt på den første Internationale Soroptimist Convention 1928 i Washington D.C.

Symbolik: En kvinde med opstrakte arme betyder Frihed – Åbenhed – Klar til at modtage nye udfordringer
Baggrund: Solens stråler signalerer varme og livsglæde
Højre side: Egeløv der betyder styrke
Venstre side: Laurbærblade der betyder hæder
For oven og for neden: Bånd med ordene SOROPTIMIST INTERNATIONAL
Farver: blå og gul(d), som er soroptimist farverne

Det nye logo

I 2023 blev det besluttet at designe et nyt logo. Der har været talt om det i mange år. I nogle dele af verden har det virket stødende, at det forestiller en typisk kaukasisk kvinde, der tilmed har bare arme. Gennem årene er farverne desuden blevet udvandede, bl.a. er det for dyrt med guldtryk på brochurer og lignende.
Det nye logo symboliserer en beslutsom og stolt kvinde, der der får styrke fra ege-grenen og fremgang fra laurbær-grenen. Hun repræsenter samtidig organisationens diversitet og har øjnene løftet i håb for fremtiden.
Læs alt om logoet i nedenstående fine folder (på engelsk) – åbner i et nyt vindue

Det nye logo kan ydermere forsynes med Soroptimist Internationals motto,

A GLOBAL VOICE FOR WOMEN

samt DE TRE E’er, som organisationens medlemmer gennem projekter arbejder for:

EDUCATE, EMPOWER AND ENABLE
(uddanne, styrke og muliggøre)